Er tilflytter fra København (K), men fik sq nok af storbyens støj og larm, og besluttede derfor at flytte teltpælene ud på bøhlandet, på den måde havnede jeg i Hundested. Og sikkert også fordi min Mor & storesøster boede her i forvejen.
En flytning jeg ikke har fortrudt ét sekund - og København er da heller ikke længere væk end at man kan opsøge Storbyens Små Oaser, når lysten og trangen kommer over én.
Hér på min blog, vil jeg i det omfang jeg har tid og gider, skrive min måske lidt skæve vinkel på tingene. Der vil også optræde foto’s og indlæg fra mit nærområde, som er Hundested & Omegn!
–o0o–
Min egen ‘religiøse overbevisning’ hælder nok en del til Østen’s filosofier, og Buddhismen i særdeleshed.
Og jeg prøver at leve efter nogle af Buddhismens læresætninger.
• gør ikke skade på levende skabninger - Denne er svær for en kødspiser, men ud over at være det, så respekterer jeg alt levende og retten til liv!
• tag ikke noget, du ikke får foræret - Også lidt svær, besværliggør svampeturen f.eks!
• undgå upassende seksuel kontakt - Rigtig svær én, men definerer selv grænser og praktiserer sikker sex!
• deltag ikke i upassende tale - Hvad er upassende? - Taler generelt et pænt og ordentligt sprog
• undgå alkohol og stoffer - Stoffer? - Nej tak! - Alkohol? - Drikker da med måde og ansvar!
Men Buddhismen er jo en dejlig religion/livslære/filosofi, da den er åben for fortolkning, og det kun er dine egne handlinger og gerninger, der giver dig dårlig Karma.
Og denne Karma må du så selv stå til ansvar for, fordi at alle handlinger har en konsekvens (karma ).
Man kan jo sige det på godt dansk; ‘Vær og behandl andre, som du gerne selv vil behandles’!
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Kort resume af Buddhismen;

Buddha betyder den oplyste, og at være oplyst er vejen ind i paradis, nirvana.
Buddha søgte og fandt ud af at mennesket er fanget i lidelse, smerte og dette er forårsaget af uvidenhed og begær. Buddha fandt vejen ud af lidelsen. Det handlede om at få kontrol over sindet, sindet hvor begæret og uvidenheden sidder. Ved at rense sindet og fjerne sig fra årsagen til det, der giver smerte så var vejen klar.
I dag oplever vesten megen berigelse af den Tibetanske Buddhisme, dette skyldes først og fremmest Kinas overgreb på Tibet og Tibetanernes flugt til vesten. Der er i dag stor søgning til buddhismen, fordi det er en rummelig og letforståelig filosofi. Filosofien bygger i bund og grund på årsag og virkning også kaldet karmaloven. Denne karmalov er igen tæt knyttet til troen på reinkarnation. Og buddhisterne ved derfor, at gode handlinger giver gode liv efterfølgende. De lever efter ikke at skade og påføre andre levende væsener lidelse. Buddhisme og Jesus belæringer er egentlig meget tætte på hinanden, Jesus belærer os om ikke at begå synd mere, for at ikke noget værre skal hænde os. Han siger endvidere at vi skal elske hinanden, som vi elsker os selv. Buddhister tror de kommer igen og igen indtil de opnår oplysning, mange opnår eller besidder Buddha-natur. Buddhisme lærer os om ydmyghed, om at alt er forgængeligt, undtagen sjælen. Vi er som flammer på et stearinlys, stearinlyset ændrer sig hele tiden, det er under forandring, men flammen vedbliver at være flamme, og sådan er det også buddhismens opfattelse af foranderlighed. Vi kan skabe os god karma, og vi kan skabe os dårligt karma. Buddhismen gør os til ansvarlige for os selv og vores handlinger imod vores levende brødre og søstre i universet. Dalai Lama er en god ambassadør for buddhismen grundessens IKKE-VOLD, dialog og oplysning; i stedet for VOLD, manglende kommunikation og non-oplysning. Og vi ser det rundt om i verden hvor krige ikke løser noget som helst. Imens vi ser hvor megen fremskridt, den Tibetanske Buddhisme har verden over, netop pga. en skikkelse som Dalai Lama. At praktisere buddhisme er virkelig noget som mange mennesker i vesten er begyndt på. Igennem meditation at rense sindet og dermed gøre gode handlinger. Et sind der ikke er renset kan forårsage megen smerte. Hvis du selv ønsker at møde buddhismen, så er der rig mulighed for det her i Danmark, netop fordi vi er berigede med kulturer fra Tibet, Vietnam, Thailand, Laos, Indien mv. og disse mennesker fra disse kulturer er i disse år ved at etablere templer overalt i Danmark. Buddhisme er ikke en trussel, tværtimod så er den et godt redskab til at forstå sig selv.
(kilde: www.spirituel-healing.dk/index.php?… )
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Håber du vil synes om min blog, og læg meget gerne en kommentar - Det kunne jo være at jeg lurede tilbage.
.: - Om Mani Padme Hum -:.
/Torben



0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.
hello mum this is our weblog about our holiday in france